|
Starter med et gratis besøg og uforpligtende tilbud.
Vi aftaler en dato for besøget, hvor der er tid til at snakke om de tanker, som du har gjort dig.
Vi ser på rummet eller de rum, som du gerne vil have gjort noget ved.
Derefter viser du mig eventuelt nogle billeder fra blade og magasiner, men vi kan også se på nogle af mine inspirationscollager.
Det er en god ide at skrive tanker og stikord ned inden besøget, så du er sikker på, at vi kommer omkring alle dine ønsker i vores samtale.
Du skal overveje følgende: Hvilken funktion skal rummet have - computerplads, plads til gæster, plads til børn, TV osv. Hvilken stemning/stil skal rummet have - hygge, minimalisme, lyst/mørkt, hule, eksotisk osv. Hvilken farveskala skal rummet have - kraftige farver, pasteller, få farver, tapet osv.
Endvidere er det en fordel, hvis du har en plantegning med mål, som jeg kan få en kopi af.
Pris: gratis
Jeg betaler 100 km. af kørslen, hvis der er kørsel udover 100 km. så betaler du 3,50 kr. pr. km. + eventuel bro/færge. Bemærk kørslen regnes som tur/retur.
En indretningsmappe tager udgangspunkt i dine ønsker, og kan derfor indeholde alt fra; Plantegning med placering af møbler Plantegning med belysning Plantegning med forslag til farver/tapet Forslag til gardiner Accessories som malerier, løse tæpper, puder osv. Materialevalg i forhold til renovering eller nybygning Hjælp til ny planløsning/ombygning - også til nybygning (mange arkitekter tænker kun på det arkitektoniske og ikke det indre) Forslag til nyanskaffelser Eller hvad du har brug for
Der kan laves én eller flere løsninger, så du får noget at vælge imellem og alle løsninger vil blive kommenteret til mindste detalje. Der vil være billeder af nyanskaffelser med pris og hvor det kan købes samt farvekoder til maling/tapet osv.
Mappen gør dig i stand til selv at kunne udføre projektet og kan ses som en vejledning, hvor du selv kan vælge til og fra.
Pris: indhent tilbud
|